home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ På ekspedition i Bibelen / På ekspedition i Bibelen.zip / Bibelen1.iso / mac / Bibelekspeditionen / DATA / DIRECTOR / Text.cxt / 00985_Field_NT03_012.txt < prev    next >
Text File  |  2000-06-26  |  7KB  |  180 lines
  1. Advarsel mod hykleri
  2.  
  3. Kap.12
  4. (1) Da folk havde samlet sig i tusindtal, s├Ñ de
  5. var ved at tr├ªde hinanden ned, begyndte Jesus at
  6. tale, f├╕rst til sine disciple: "Tag jer i agt for
  7. faris├ªernes surdej, deres hykleri. (2) Der er
  8. intet hemmeligt, som ikke skal ├Ñbenbares, og
  9. intet skjult, som ikke skal blive kendt. (3)
  10. Derfor: Hvad I har sagt i m├╕rket, skal blive h├╕rt
  11. i lyset, og hvad I inde i kamrene har hvisket
  12. folk i ├╕rerne, skal pr├ªdikes ud fra tagene.
  13.  
  14.  
  15. Opmuntring til frygtl├╕shed
  16.  
  17. (4) Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke
  18. dem, der sl├Ñr legemet ihjel og derefter ikke er i
  19. stand til at g├╕re mere. (5) Jeg vil vise jer,
  20. hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have
  21. sl├Ñet ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja,
  22. jeg siger jer: Ham skal I frygte. (6) S├ªlges ikke
  23. fem spurve for to skilling? Og ikke ├⌐n af dem er
  24. glemt af Gud. (7) Ja, selv alle jeres hovedh├Ñr er
  25. talt. Frygt ikke, I er mere v├ªrd end mange
  26. spurve.
  27.     (8) Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig
  28. over for mennesker, vil Menneskes├╕nnen ogs├Ñ
  29. kendes ved over for Guds engle. (9) Men den, der
  30. forn├ªgter mig over for mennesker, vil ogs├Ñ blive
  31. forn├ªgtet over for Guds engle. (10) Enhver, som
  32. taler et ord imod Menneskes├╕nnen, f├Ñr tilgivelse.
  33. Men den, der spotter Hellig├Ñnden, f├Ñr ikke
  34. tilgivelse. (11) N├Ñr de fremstiller jer i
  35. synagoger og for ├╕vrigheder og myndigheder, s├Ñ
  36. v├ªr ikke bekymrede for, hvordan eller med hvad I
  37. skal forsvare jer, eller hvad I skal sige. (12)
  38. For Hellig├Ñnden vil i samme stund l├ªre jer, hvad
  39. der skal siges."
  40.  
  41.  
  42. Lignelsen om den rige bonde
  43.  
  44. (13) En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig
  45. til min bror, at han skal skifte arven med mig."
  46. (14) Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig
  47. til at d├╕mme eller skifte mellem jer?" (15) Og
  48. han sagde til dem: "Se jer for og v├ªr p├Ñ vagt
  49. over for al griskhed, for et menneskes liv
  50. afh├ªnger ikke af, hvad det ejer, selv om det har
  51. overflod." (16) Og han fortalte dem en lignelse:
  52. "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt.
  53. (17) Han t├ªnkte ved sig selv: Hvad skal jeg g├╕re?
  54. For jeg har ikke plads til min h├╕st. (18) S├Ñ
  55. sagde han: S├Ñdan vil jeg g├╕re: Jeg river mine
  56. lader ned og bygger nogle, som er st├╕rre, og d├⌐r
  57. vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. (19)
  58. Og jeg vil sige til mig selv: S├Ñ, min ven, du har
  59. meget gods liggende, nok til mange ├Ñr. Sl├Ñ dig
  60. til ro, spis, drik og v├ªr glad! (20) Men Gud
  61. sagde til ham: Din t├Ñbe, i nat kr├ªves dit liv af
  62. dig. Hvem skal s├Ñ have alt det, du har samlet?
  63. (21) S├Ñdan g├Ñr det den, der samler sig skatte,
  64. men ikke er rig hos Gud."
  65.  
  66.  
  67. Om bekymringer
  68.  
  69. (22) Til sine disciple sagde han: "Derfor siger
  70. jeg jer: V├ªr ikke bekymrede for livet, hvordan I
  71. f├Ñr noget at spise, eller for, hvordan I f├Ñr t├╕j
  72. p├Ñ kroppen. (23) Livet er jo mere end maden, og
  73. legemet mere end kl├ªderne. (24) L├ªg m├ªrke til
  74. ravnene; de s├Ñr ikke og h├╕ster ikke, de har
  75. hverken forr├Ñdskammer eller lade, og Gud giver
  76. dem f├╕den. Hvor langt mere v├ªrd end fuglene er
  77. ikke I! (25) Hvem af jer kan l├ªgge en dag til sit
  78. liv ved at bekymre sig? (26) N├Ñr I alts├Ñ ikke
  79. engang form├Ñr det allermindste, hvorfor bekymrer
  80. I jer s├Ñ for det ├╕vrige? (27) L├ªg m├ªrke til,
  81. hvordan liljerne gror; de arbejder ikke og
  82. spinder ikke. Men jeg siger jer, end ikke Salomo
  83. i al sin pragt var kl├ªdt som en af dem. (28)
  84. Kl├ªder Gud s├Ñledes det gr├ªs, som st├Ñr p├Ñ marken i
  85. dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget
  86. snarere s├Ñ ikke jer, I lidettroende! (29) T├ªnk
  87. ikke p├Ñ, hvordan I f├Ñr noget at spise og drikke,
  88. og v├ªr ikke ├ªngstelige. (30) Alt dette s├╕ger
  89. hedningerne i verden jo efter, men jeres fader
  90. ved, at I tr├ªnger til dette. (31) S├╕g derimod
  91. hans rige, s├Ñ skal det andet gives jer i tilgift.
  92.  
  93.  
  94. Skatten i himlen
  95.  
  96. (32) Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader
  97. har besluttet at give jer Riget. (33) S├ªlg jeres
  98. ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke
  99. slides op, en uudt├╕mmelig skat i himlene, hvor
  100. ingen tyv kommer, og intet m├╕l ├╕del├ªgger. (34)
  101. For hvor jeres skat er, d├⌐r vil ogs├Ñ jeres hjerte
  102. være.
  103.  
  104.  
  105. ├àrv├Ñgne tjenere
  106.  
  107. (35) I skal have kjortlen bundet op om l├ªnderne
  108. og have lamperne t├ªndt (36) og v├ªre som
  109. mennesker, der venter p├Ñ, hvorn├Ñr deres herre vil
  110. bryde op fra brylluppet, s├Ñ de straks kan lukke
  111. op for ham, n├Ñr han kommer og banker p├Ñ. (37)
  112. Salige de tjenere, som herren finder v├Ñgne, n├Ñr
  113. han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal
  114. binde kjortlen op om sig og lade dem s├ªtte sig
  115. til bords og selv komme og s├╕rge for dem. (38) Om
  116. han s├Ñ kommer i den anden eller tredje nattevagt
  117. - salige er de, hvis han finder dem v├Ñgne. (39)
  118. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken
  119. time tyven kommer, s├Ñ ville han forhindre, at
  120. nogen br├╕d ind i hans hus. (40) Ogs├Ñ I skal v├ªre
  121. rede, for Menneskes├╕nnen kommer i den time, I
  122. ikke venter det."
  123.     (41) Peter spurgte: "Herre, er det os, du
  124. taler om i denne lignelse, eller er det om alle?"
  125. (42) Herren svarede: "Hvem er da den tro og kloge
  126. forvalter, som af sin herre bliver sat til at
  127. give hans tjenestefolk mad i rette tid? (43)
  128. Salig den tjener, som hans herre finder i f├ªrd
  129. med at g├╕re det, n├Ñr han kommer! (44) Ja,
  130. sandelig siger jeg jer: Han vil s├ªtte ham til at
  131. forvalte alt, hvad han ejer. (45) Men hvis den
  132. tjener siger som s├Ñ: Min herre lader vente p├Ñ
  133. sig! og derp├Ñ giver sig til at sl├Ñ karlene og
  134. pigerne og at spise og drikke og fylde sig, (46)
  135. s├Ñ skal den tjeners herre komme en dag, han ikke
  136. venter, og i en time, han ikke kender, og hugge
  137. ham ned og lade ham dele sk├ªbne med de utro. (47)
  138. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke
  139. har forberedt eller gjort noget efter hans vilje,
  140. han skal have mange prygl. (48) Men den, som ikke
  141. kender den, og som har gjort noget, han fortjener
  142. straf for, han skal have f├Ñ prygl. Enhver, som
  143. har f├Ñet meget, skal der kr├ªves meget af. Og den,
  144. der har f├Ñet meget betroet, skal der forlanges s├Ñ
  145. meget mere af.
  146.  
  147.  
  148. Ikke fred, men splid
  149.  
  150. (49) Ild er jeg kommet for at kaste p├Ñ jorden, og
  151. hvor ville jeg ├╕nske, at den allerede havde
  152. f├ªnget. (50) Men en d├Ñb skal jeg d├╕bes med, og
  153. hvor det knuger mig, indtil den er fuldendt. (51)
  154. Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred p├Ñ
  155. jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid.
  156. (52) Fra nu af vil fem i samme hus v├ªre i splid,
  157. tre mod to og to mod tre, (53) far i splid med
  158. s├╕n, og s├╕n med far, mor med datter, og datter
  159. med mor, svigermor med sin svigerdatter, og
  160. svigerdatter med sin svigermor."
  161.  
  162.  
  163. At tyde tidens tegn
  164.  
  165. (54) Han sagde ogs├Ñ til skarerne: "N├Ñr I ser en
  166. sky tr├ªkke op i vest, siger I straks: Der kommer
  167. regn! og det g├╕r der. (55) Og n├Ñr I ser, at det
  168. bl├ªser fra syd, siger I: Det bliver varmt! og det
  169. bliver det. (56) I hyklere, jordens og himlens
  170. udseende forst├Ñr I at tyde; hvorfor forst├Ñr I s├Ñ
  171. ikke at tyde denne tid? (57) Og hvorfor sk├╕nner I
  172. ikke ud fra jer selv, hvad der er det rette? (58)
  173. N├Ñr du er p├Ñ vej til ├╕vrigheden sammen med din
  174. modpart, s├Ñ g├╕r, hvad du kan, for at blive
  175. forligt med ham undervejs, s├Ñ han ikke sl├ªber dig
  176. for dommeren, og dommeren overgiver dig til
  177. fangevogteren, og fangevogteren kaster dig i
  178. f├ªngsel. (59) Jeg siger dig: Du slipper ikke ud
  179. derfra, f├╕r du har betalt den sidste ├╕re."
  180.